Når man er et år gammel, indeholder verden nye og fantastiske oplevelser rundt om hvert hjørne. Et græsstrå, et blomsterblad, der vejer i vinden, eller en fugl, der stiger mod himlen. Alt er vidundere at iagttage. Hver april er jeg også fuld af forbløffelse, når blomsterne springer ud igennem vinterens mørke. En af de første budbringere af foråret er skovanemonen. (For alle jer blomsternørd derude er det latinske navn Anemone nemorosa) Skjult fra overfladen det meste af året, bliver skovbunden hvert forår et levende tæppe med små hvide blomster. Skovanemonens små hvide blomsterblade åbner sig om dagen og lukker sig om natten eller hvis regn en er på vej. Folk troede engang, at de var et sikkert skjul for feer på grund af deres foldevaner.
Denne fortryllende mors dags fotosession udnyttede skovanemonerne i skoven nær Hørsholm, Danmark samt en nærliggende kirsebærplantage på Birkholm Planteskole.
Mor Marie og hendes datter Sofie havde det sjovt med at tumle gennem morgenduggen og lege med alle blomsterne. Vi så ikke feer men lyset, blomster og kærlighed mellem mor og datter gjorde det til en magisk morgen.
